Lejlighed på Klosteret

Lejlighederne i det gamle Randers Kloster er charmerende og samtidig indrettet efter nutidens krav.

De private lejligheder i "det gamle" Randers Kloster er meget forskellige i såvel størrelse som indretning, men fælles er den gamle stil med højt til loftet og de smukke småsprossede vinduer. Der er i alt 33 lejligheder til rådighed. Alle er indrettet med minimum to rum og har naturligvis eget bad og toilet, ligesom der selvfølgelig er køkken - i nogle af lejlighederne som et selvstændigt rum og i andre som en del af et rum. Lejlighedernes størrelse varierer fra 55 til 100 kvadratmeter i bruttoareal.

Ved optagelse på Randers Kloster betales et depositum på 3 måneders leje + 3 måneders forudbetalt leje. Desuden betales en månedlig leje, der dækker såvel benyttelse af egen lejlighed som brug af fælles faciliteter m.v. Huslejen er afhængig af lejlighedens størrelse, men ligger i området ca. 3.500 kr. til ca. 6.500 kr. Desuden betales der for el og varme efter forbrug.

Hvis du klikker på menupunktet Faciliteter kan du læse om de fælles faciliteter, der kan benyttes.