Plejebolig i Plejeafdelingen

Lejlighederne i Plejeafdelingen er plejeboliger, som man skal visiteres til af kommunen.

Der er 36 lejligheder i plejeafdelingen.

Lejlighederne er forskellige i størrelse og indretning, men for alle gælder, at de er lyse og venlige med parketgulve og udsigt til vore grønne omgivelser. Størrelserne varierer fra 56 til 97 kvadratmeter i bruttoareal. Der er såvel etrums- som torumsboliger. Alle boliger er indrettet med køkkenniche og et stort og velindrettet badeværelse.

Ved indflytning betales et indskud på mellem 11.295 kr. og 18.830 kr. og den månedlige husleje varierer fra ca. 4.200 kr. til ca. 7.300 kr. Det er muligt at søge om både boligydelse og kommunalt lån til indskud. Begge dele kan søges afhængigt af ens personlige formue og indkomst.

Varme og el betales efter forbrug.

Hvis du klikker på menupunktet Faciliteter kan du læse om de fælles faciliteter, der kan benyttes.