Klosterhaven og gården

Vi er meget glade for vore grønne omgivelser på Randers Kloster. Vi har både vores store have mod syd, Klostergården i midten af det gamle kloster og kirkegården.

Både Klostergården og vores store have er smukke og velindrettede. Der er masser af stier, der kan benyttes til gåture - også med rollator eller kørestol. Endvidere er der masser af hyggekroge med havemøbler, hvor solen kan nydes fra tidligt forår til hen på efteråret.

Et mindre område af haven er indrettet med terrasser, flisegange, havehus og højbede, hvor de beboere, der ønsker det, hver kan få et højbed og her dyrke, krydderurter, blomster eller hvad man har lyst til.

Udover gården og haven har vi også et lille skovområde over mod kirkegården - her er et smukt blomsterdække i det tidlige forår.