Beliggenhed

Randers Kloster har en attraktiv og central beliggenhed lige i hjertet af Randers.

Vores hovedadresse er Blegdammen 1-3, 8900 Randers C. Blegdammen er en lille blind sidevej til Kirkegade, lige over for Store Voldgade. Klosterkontoret findes lettest ved at benytte indgangen Blegdammen 3. 

Plejeafdelingen har adressen Blegdammen 5.

Klostervænget har indgang fra Hospitalsgade og har adressen Hospitalsgade 6.

Offentlig transport

Vores centrale beliggenhed betyder, at der er gode offentlige transportmuligheder til Randers Kloster.

Banegården ligger få hundrede meter mod vest, og busterminalen med alle rutebiler og bybusser ligger få hundrede meter mod øst.

Helt tæt ved har bybusserne stoppested i Tørvebryggen - disse busser har forbindelse til såvel busterminal som banegården. Endvidere er der bybusstop på Vestervold.

Butikker m.m.

Beliggenhed i Randers centrum betyder, at der er kort afstand til såvel dagligvarebutikker som specialforretninger.

Ligeledes er biograf, bibliotek, museer, kommunens sundhedshus og musik- og teaterhuset Værket beliggende inden for få hundrede meters radius.

Grønne omgivelser

Randers Kloster udgør en grøn oase i midtbyen.

Fra de fleste lejligheder er der udsigt til vore dejlige grønne omgivelser, og alle beboere har naturligvis adgang til at benytte disse dejlige områder.

Læse mere herom under menupunkt "Faciliteter".