Bestyrelsen
Der er særskilte bestyrelser for de tre afdelinger: Randers Kloster (de private lejligheder), Klostervænget (ældreboligerne og Plejeafdelingen (plejeboligerne).
Vedtægterne for Randers Kloster bestemmer sammensætningen af bestyrelsen.
Bestyrelsesmedlemmer er biskoppen over Århus Stift, borgmesteren i Randers Kommune og kirkebogsførende sognepræst i Sct. Mortens Sogn. Disse tre "fødte" medlemmer af bestyrelsen kan i enighed udpege op til to yderligere medlemmer af bestyrelsen for en periode på 4 år.
Aktuelt har bestyrelsen besluttet at udpege tidligere stiftamtmand Torben Sørensen og dommer ved Retten i Randers Kirsten Schmidt som medlemmer af klosterets bestyrelse.
Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Det betyder, at bestyrelsen aktuelt består af følgende medlemmer:
- Tidligere stiftamtmand Torben Sørensen (formand)
- Biskop Henrik Wigh-Poulsen
- Borgmester Torben Hansen
- Sognepræst Marianne Vigen Smolarz
- Byretsdommer Kirsten Schmidt.
Bestyrelsen kan kontaktes via Klosterkontoret og forstanderen.
Bestyrelsen er Randers Klosters øverste myndighed og har ansvaret for drift af den private del af klosteret og samarbejdet med Randers Kommune om driftsoverenskomst vedr. pleje og omsorg for beboerne i alle tre afdelinger.
Klostervænget og Plejeboligerne
Bestyrelsen for Randers Kloster udpeger to medlemmer af bestyrelserne for de tilknyttede selvejende institutioner Klostervænget og Randers Klosters Plejeboliger - aktuelt er det Torben Sørensen og Marianne Vigen Smolarz. I hver af disse bestyrelser er der endvidere tre beboere.
I Klostervænget:
- Bent Andersen
- Carl Petersen
- Kirsten Kusk.
I Plejeboligerne:
- Steen Ladefoged
- Birthe Møller
- Inger Lindegren.
Disse to bestyrelser har udelukkende ansvaret for drift af bygningerne - herunder vedligeholdelse og fastsættelse af husleje. Opgaver vedr. pleje og omsorg hører under Randers Klosters bestyrelse.