En kort introduktion

Randers Kloster er en over 450 år gammel institution, der i dag rummer 110 lejligheder.

Tre afdelinger

Vi har tre afdelinger. Det gamle Kloster med 34 lejligheder, der kan søges af alle over 60 år ved henvendelse til Klosterets kontor, Plejeafdelingen med 36 plejeboliger og Klostervænget med 40 døgnbemandede ældreboliger. I de to sidstnævnte afdelinger er der kommunal visitation. Det betyder, at man skal henvende sig til Randers Kommunes visitationsenhed, hvis man ønsker at få en bolig i en af disse afdelinger.

Dejlig beliggenhed

Vi er centralt beliggende i Randers centrum, hvilket betyder, at der kun er ganske få minutters gang til butikker, biograf, Værket, bibliotek og offentlig transport. Trods den centrale beliggenhed er der roligt på Klosteret, og vi har smukke grønne omgivelser med Klostergården, parken og kirkegården.

Et godt sted at være

Denne kombination af central beliggenhed, ro og grønne omgivelser er sammen med beboersammensætningen, der spænder fra helt friske og aktive seniorer til de mest plejekrævende ældre, er med til at gøre Randers Kloster til en unik institution i Randers.

I huset værner vi om denne unikke institution med smagfuld indretning og med høj rengørings- og vedligeholdelsesstandard og ikke mindst ved at lade den gode ”Klosterånd” herske.

Derfor oplever beboere, pårørende og personale Randers Kloster som et godt sted at bo og være!