Mad

Beboere i pleje- og ældreboligerne kan købe fuld forplejning. Beboerne i de private lejligheder kan også købe mad, men ikke fuld forplejning.

Salg fra køkkenet

Køkkenet driver et lille udsalg ved Klostervængets (ældreboligernes) spisestue, hvor du kan købe de mest nødvendige dagligvarer. Åbningstiden er omkring spisetid.

Du kan bestille mad til dine gæster, f.eks. smørrebrød og kager m.v. i køkkenet. Du skal bestille senest dagen før kl. 12.00, hvis maden skal leveres på en hverdag, og senest torsdag kl. 12.00, hvis maden skal leveres i weekenden.

Køkkenet kan sørge for servering ved mindesammenkomster i forbindelse med bisættelser m.v.

Køkkenet kan også levere morgenkaffe, frokost m.v. i forbindelse med kurser og arrangementer i vores mødelokaler og festsalen.

Ønsker du at køkkenet skal sørge for mad i forbindelse med et arrangement, skal du kontakte Klosterkontoret eller køkkenet.