Ofte stillede spørgsmål og svar
Få svar på de oftest stillede spørgsmål om at flytte ind og bo på Randers Kloster.
Ønsker du en lejlighed i den private afdeling på Randers Kloster, skal du henvende dig til forstanderen for Randers Kloster på tlf. 87 12 48 12.
Ønsker du en plejebolig eller ældrebolig, skal du kontakte Visitationsenheden via telefon 89 15 25 50 eller mail visitation@randers.dk (uden personfølsomme oplysninger) eller Sikker_sundhedogaeldre@randers.dk (med personfølsomme oplysninger).
Læs mere om at søge bolig og ventetid til bolig på Randers Kloster.
På vores side om indflytning på Randers Kloster kan du læse om:
- hvem du skal aftale de praktiske forhold omkring indflytningen med.
- indflytningssamtalen.
- hvad du skal sørge for inden indflytning.
- hvad der skal ske på indflytningsdagen.
- hvad du skal have med, når du flytter ind.
Når du flytter ind på Randers Kloster, skal du have alt det med, som du har brug for. Det gælder:
- møbler
- gardiner
- lamper
- køkkenting
- tøj
- sengetøj
- håndklæder
- ting til personlig hygiejne.
Hvis du har hjælpemidler, skal disse også flyttes med.
Ja, du bestemmer selv, hvornår du vil stå op og gå i seng.
Der er ikke besøgstid i din bolig. Det er dit hjem, og du bestemmer selv, hvornår du vil have besøg, og hvem du vil have besøg af.
Når du bor på Randers Kloster, har du udgifter til husleje, forbrug (el, vand og varme) og et antennebidrag.
I mange tilfælde kan boligstøtte dække mere end to tredjedele af huslejen.
Du skal også betale indskud for din bolig.
Du kan desuden tilkøbe:
- fuld forplejning, hvis du bor i en pleje- eller ældrebolig.
- en vaskepakke, hvis du bor i en plejebolig.
- en rengøringspakke, hvis du modtager hjælp til rengøring.
Din hverdag på Randers Kloster afhænger af, hvordan du gerne vil leve dit liv. Kan du lide at sove længe, læse gode bøger, se TV og få besøg af familien, så kan du stadig gøre det, når du bor på Randers Kloster.
Hvis du har lyst, kan du deltage i forskellige aktiviteter med personalet og andre beboere.
At bo på Randers Kloster er på mange måder som at bo i en almindelig lejebolig – blot med den forskel, at der er hjælp og støtte fra fagpersoner lige ved hånden og mulighed for fuld forplejning.
Du bestemmer selv, om du vil spise for dig selv i din egen bolig, eller om du vil spise sammen med andre beboere fællesrummet. Du kan også veksle mellem at spise for dig selv og sammen med andre, hvis du har lyst til det.
Ja. Hvis du har behov for en særlig diæt, tager vi højde for det. Du kan også fravælge bestemte retter og/eller ingredienser.
Vi aftaler med dig og dine pårørende, hvilke opgaver I selv står for, og hvilke opgaver personalet står for. Dog er der nogle opgaver, vi som udgangspunkt forventer, at dine pårørende hjælper dig med.
Læs om dine pårørendes opgaver før, under og efter indflytning.
Har du flere spørgsmål? Kontakt os
Randers Kloster
Klosterkontoret er åbent mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 - telefonen vil altid blive besvaret.
Mere om at bo på Randers Kloster
Boligerne
Læs om boligerne på Randers Kloster, herunder mulighederne for TV, internet og telefon m.m.
Sådan får du en bolig
Se hvordan du søger en bolig på Randers Kloster, og hvordan reglerne for ventetid er.
Indflytning
Læs hvordan indflytning foregår, og hvad du og dine pårørende selv skal sørge for.
Økonomi
Få et overblik over husleje og øvrige udgifter, du vil have som beboer på Randers Kloster.
Pleje og hjælp
Få et overblik over de forskellige former for pleje og hjælp, vi tilbyder på Randers Kloster.