Fællesstuer

I alle tre afdelinger: Randers Kloster, Klostervænget og Plejeafdelingen er der fællesstuer til beboernes disposition.

Midt på hver af de tre etager i plejeafdelingen er der indrettet fællesstuer. Stuerne er indrettet, så der kommer lys ind fra flere sider, hvilket giver god mulighed for at følge årstidernes skiften og nyde de grønne omgivelser.

Fællesområdet er opdelt i en spisestue og et opholdsområde.

I stueetagen er "Havestuen" beliggende. Havestuen benyttes til mange af de aktiviteter, der foregår i plejeafdelingen, ligesom beboerne og deres pårørende kan benytte den ved private sammenkomster m.v.

I Randers Klosters sydfløj ligger på 1. sal  "Kvisten". "Kvisten" er en fællesstue med plads til ca. 20 personer, der kan anvendes af klosterets beboere, hvis man har flere gæster, end man har plads til i sin egen lejlighed.

Lige over for "Kvisten" ligger billardstuen, hvor billardbordet er centrum.

Endvidere er der "Glasgangen" med lysindfald fra begge sider og dejligt kig til Klostergården

Klostervængets lyse og venlige spisestue er udover at være ramme om beboernes måltider også i brug ved forskellige arrangementer ugen igennem, ligesom beboerne kan bruge stuen efter behov.