Kirkegården

Randers Kloster har sin egen kirkegård. Den er en gammel kirkegård og har ligget her i hvert fald siden 1600-tallet.

Kirkegården ligger ud på hjørnet mod Vestervold og er en privat kirkegård. Da det er en meget lille kirkegård, betyder det, at man skal have en tilknytning til Randers Kloster for at kunne blive begravet eller bisat her. Der er naturligvis offentlig adgang med indgang gennem lågen fra Blegdammen.

Ved ønske om bisættelse eller begravelse her kontaktes Randers Klosters kontor.